Værkanalyse av 8 tallet.
8-tallet er en multi-funksjonell bygning tegnet av BIG, Bjarke Ingels Group. Den ligger på Ørestaden og har en blandet program bestående av boliger og erhverv. Det er en stor bygning formet som et 8 tall.
BIG ser bygningen som en enhet som vipper mellom å være en bygning og byplanlegning. Et kvarter som fremstår som et hus. Den emulerer byens egenskaper. Mens tradisjonelt møtes bygninger vertikalt er det her laminering av programmene opp på hverandre. Som et lagkage der forskjellige aktiviteter foregår opp på hverandre. På gateplan har man butikker, café og erhverv. Dette er for å begrense lys og anledningen til å få større lokaler. De er også dypere enn byhusene som kommer på de. Siden byhusene er mindre dype blir de en stripe over erhvervslokalene og får egne innganger små hager. Midt i bygningen er det en passasje fra øst til vest. Dette oppstår ved at man har slått en knute midt i bygning som danner et 8-tall. På hver side av knuten har vi fellesarealene.
For å få mer lys i leilighetene og mindre lys i butikkene har man senket og hevet spissene i syd og vest. Dermed oppstår høydeforskjeller og på den måten kan også noen av leilighetene som kommer høyere opp få mer lys og utsikt, mens butikkene få mindre. Dette skaper samtidig en mer landskapelig karakter i bygningen som muliggjør at stien forbinder hele bygningen. Den starter i det laveste punktet og går rundt hele bygningen opp til det høyeste punktet; og tilbake.
Mens disse karakterer danner bygningens egenskaper med hensyn til indre funksjoner har den mindre direkte forhold til konteksten. Den er mer tenkt som et objekt mer enn én struktur i en kontekst. Dermed interagerer den ikke direkte aktivt med konteksten.
Ser vi på de forskjellige programmene i bygningen så har vi boliger og erhverv. Det er 476 boliger og 500 arbeidsplasser. 476 boliger fordelt mellom tre boligtyper: byhuse, leiligheter og penthouseleiligheter.Byhusene har tatt utgangspunkt i kartoffelrækkene, er på ca. 100 m2 fordelt på to etasjer og er ment til familier. Disse har egen adgang og har egen lille have ved inngangen. Stueetasjen er delt mellom stue og kjøkken, mens første sal har soverom og bad. Leilighederne er mer variert, med størrelser på 46-152 m2. Alle har entre, stue, kjøkken,bad, soveværelse og minst et altan. Penthouseleilighederne er større med størrelser på 73-171 m2 fordelt på to til tre etasjer. Her er det mer fokus på lys og utsikt. Disse er tenkt som mer luksuriøse enheter.
Ser vi på hvordan det hele fungerer i praksis så kan vi kigge på bygningens koncept/program og dens rolle i forhold til kontekst samt dens materialitet. Noget fungerer godt, mens nogle af løsningerne kan kritiseres. Ser vi på bygningens koncept, kan vi sige at bygningen er udformet efter et relativt simpelt formgivningskoncept i forhold til skalaen og det komplekse program, og tager i første omgang ikke hensyn til lejligheds og rumformgivning. Dette har tilsyneladende ført til nogle irrationelle løsninger både udvendigt og indvendigt. Trapper der har et trin for meget, lejligheder har næsten ubrugelige rum. Disse problemer opstår hovedsagligt hvor bygningen har skarpe hjørner eller mod syd hvor bygningen har en stor hældning.
8-tallet er placeret i den sydligste del af Ørestad, og står alene sammen med nabobygningen som er tilnærmelsesvis samme skala og også består af lejligheder. Byggeriet er forbundet til København gennem metroen, men er ellers helt frakoblet hovedstaden. Udover nabobyggeriet der også er et stort lejlighedskompleks og en byggeplads der skal blive til rækkehuse, består resten af konteksten af Amager Fælled, et fredet marskland og Tårnby mod øst, der hovedsagligt består af 1-families parcelhuse.
Bygningens materialitet: Hele bygningen er beklædt i aluminiums elementer, disse elementer har en tvivlsom holdbarhed. De bliver nemt ridsede, bulede og ødelagt. Samlingerne er ikke ensartede og der opstår ofte utilsigtede mellemrum. Der er ligeledes mange ubeskyttede glaspartier, hvoraf nogle allerede var knust. Disse materialevalg harmonerer ikke med intentionen om at byggeriet skal omfavne en stor grad af fysisk aktivitet.
Tegninger fra BIG:
t58t 
Jag tycker det är väldigt intressant med en byggnad av den här storleken. Det som blir lite problematiskt är ju det som Ole Elkjær-Larsen säger i intervjun, att det blir en blandning av stadsplanering och arkitektur. Man märker på vissa ställen att det inte riktigt har funnits tid (eller pengar) att gå ner i skala och kika på detaljerna, utan att det är hlhetsbilden som har varit drivande.
Kontexten är ju även den intressant och huruvida den är relevant eller inte för hur man upplever byggnaden. Är 8-tallet en monolit? Kunde den stå vart som helst?