Interview med ingeniøren

Interview med Alex Fraenkel, Projektledende ingeniør Moe og Brødsgaard, Rødovre 6/12-2010

Alex Fraenkel om:

Kontroverser

Om at arbejde med 8-tallet

AF: Alex Fraenkel

JB: Jakob Bargmann

MH: Mats Håkansson

AF: Jeg skulle starte med at præsentere mig selv?
Jeg hedder Alex Fraenkel og jeg er projektleder her på 8-Tallet for Moe & Brødsgaard og har været det lige fra dag et. Siden huset faktisk kom ind i vores hus. Så jeg har fulgt det hele vejen igennem og har arbejdet sammen med dem alle sammen, BIG, Høpfner og så videre.

JB: Hvordan er jeres rolle defineret i forhold til 8-tallet? Havde i været tilknyttet de to første bygninger i Ørestaden, VM-husene og Bjerget?

AF: Ja, vi var ingeniører på det første hus som Høpfner og Plot dengang tegnede sammen, nemlig VM-husene, der var vi ingeniører og lærte hinanden at kende. Det var en så spændende process, så da VM-husene var ved at være færdige. Så fik developeren Høpfner idéen om på nabogrunden at lave endnu en bygning, nemlig Bjerget, og det var samme team der kørte videre. Det var så Høpfner og os, og så BIG da Plot blev delt i to. Og da vi havde tegnet et stykke tid på bjerget, så fandt projektudvikleren endnu en ny grund vi skulle kigge lidt på, nemlig 8-tallet nede i Ørestad Syd.  Så den søgte vi sammen, da man skulle søge om grunden dernede.  Så inden grunden var købt, der var teamet sat op til hvem der skulle gøre hvad. Og der var vi inde som ingeniører igen.  Så det er sådan vi er kommet ind i det.

JB: Vi vil godt spørge lidt om hvordan de forskellige aktører har relateret sig til hinanden. Altså hvordan organiseringen har været og om i har været enige om det hele vejen eller om der har været andre overvejelser om hvem der skulle være inde og hvordan ansvarsområderne er blevet defineret.

AF: Altså du mener om der f.eks. skulle have været andre ingeniører inde over?

JB: Ja

AF: Altså det er jeg ikke bekendt med at der skulle have været, teamet var fra starten af at det var os sammen med BIG der skulle lave projektet sammen med Høpfner som udvikler. Så vi var allerede ved bordet ved første streg.

JB: Så det har været ret stabilt?

AF: Ja, det har været ret stabilt. Jeg mener de bedste huse bliver tegnet når ingeniøren har været med helt fra start af. Så man også kan tage hensyn til de tekniske fag, når man er i gang med sin idé. Det kan være vi kan komme med nogle fornuftige input og at dreje bygningen eller gøre et eller andet for at udnytte solen, vinden osv. Jeg mener de bedste huse bliver tegnet når ingeniøren har været med helt fra start af, og det har vi været her.

MH: Begynder man så med at det bare er en ingeniør der er med, og man så skalerer op efterhånden som projektet skrider frem, eller er man en gruppe af ingeniører fra starten?

AF: Hos os fungerer det sådan at når man starter projektet sammen med arkitekten, så er det selvfølgelig en type ingeniør der er med inde over så man ved hvad der er vigtigt på det tidspunkt. Og så når vi skal detaljere mere og mere, så bliver der teamet op, og så bliver der flere og flere ingeniører med på projektet. Til sidst er der nogen der sidder og laver detaljer osv. Men til at starte med er f.eks. en energiingeniør og en konstruktions ingeniør som er med til at komme med inputs, så huset bliver skruet rigtigt sammen.

JB: Hvor stort et team har i været herfra?

AF: Da vi var flest tror jeg vi var omkring 20 mennesker der arbejdede på huset.

JB: Vi er også lidt interesserede i organisering af informations flow imellem f.eks. arkitekterne men også andre steder i netværket. Du sagde, at når i er med helt fra starten, betyder det meget. Hvordan har i kommunikeret med arkitekterne, hvordan har i delt informationer?

AF: Da vi startede med VM-husene aftalte vi at al kommunikation var digitalt. Det betyder selvfølgelig ikke at man ikke kan ringe og snakke med hinanden, men man sender mails, tegninger osv. digitalt. På 8-tallet viste det sig lynhurtigt at huset var så stort at vi ikke kunne sende vores tegningsfiler over mail, så arkitekterne lavede en ftp-server, som vi uploadede til og så lavede vi enkelt system så arkitekterne uploadede deres tegninger hver fredag, og vi gjorde det tilsvarende.

JB: Er det så de samme tegninger i tegner på? Tegner i videre på en tegning eller er det opdelt?

AF: Det er forskelligt fra fag til fag. Vi har tekniske konstruktionstegninger her, arkitekten giver geometrien og vi giver dimensionerne osv. på de bærende konstruktioner. Så i starten er det et samspil indtil der er en model oppe at køre. Vi har tegnet konstruktionerne i 3d, installationerne de tegnes ovenpå arkitektens tegninger som underlag.

JB: Er det så flere lag af informationer i den samme fil som i henholdsvis tegner på? Hvad var det for et værktøj i brugte? Ole (sagsarkitekt, BIG) sagde i brugte byggeweb, er det den hedder den server du snakker om? Har i brugt nogle BIM værktøjer.

AF: Ja, på 8-tallet brugte vi byggeweb. Vi startede med at bruge den ftp-server som arkitekterne oprettede, og så blev det byggeweb bagefter. Det er egentlig bare et sted hvor man uploader og downloader tegningerne, og så gemmes der en historie.

JB: Så i har ikke brugt andre værktøjer til at dele information?

AF: Nej

MH: Hvem havde ansvaret for at de forskellige opgaver blev udført, var det projektlederen, altså Ole fra BIG, eller var han blot ansvarlig for arkitekternes del. Var der en overordnet projektleder?

AF: Hvert team stiller med sin projektleder, jeg var projektleder for ingeniørteamet. Så det er mit ansvar at ingeniørprojektet er blevet færdigt og indeholder det der skal til for at bygge ingeniørdelen. Til at starte med havde BIG Henrik Lund som projekteringsleder, og projekteringslederen skal binde de to projekter sammen, det er hans ansvar at grænsefladen passer sammen. Sådan at når vi tegner et toilet, så passer det ind hvor arkitekten gerne vil have et toilet, sådan er der en lang række grænseflader. Det er også ham der har tilrettelagt projekteringen, hvor meget tid har vi og hvad skal vi have færdigt hvornår. Så det er ham der har fået tingene til at passe sammen. Og jeg tror faktisk også Henrik Lund i projekteringsperioden var projektleder for BIG. Henrik stoppede lige omkring hvor vi var færdige, og så er det så Ole der har taget over.

MH: Har du også et ansvar for økonomien i projektet?

AF: Nej, det er der hvor Høpfner kommer på banen. I en normal opgave kører man enten delrådgivning, eller så kører man totalrådgivning. Hvis det er totalrådgivning, så er arkitekten forrest og har hyret os som ingeniører, i sådan nogle situationer har vi meget ofte ansvar for økonomien også. Vi får en økonomisk ramme, og så skal vi tegne et hus der passer til den. I det her tilfælde sidder Høpfner med ved bordet som projektudvikler og styrer den økonomiske ramme og siger når der er noget der er gået hen og blevet for dyrt eller hvor der skal spares osv. De tager hele tiden dele af projektet og sender det ud i udbud til nogle entreprenører og får nogle aktuelle priser ind.

JB: Mødtes i ofte med både BIG og Høpfner? Var der møder hvor i alle sad med.

AF: Det var der hver uge.

MH: Mest i begyndelsen, eller under hele projektet?

AF: Under hele projektet. Under udførelsen kører det henne på byggepladsen, så har vi sådan set ikke nogen rolle mere, der har Høpfner styret det. Men under projekteringen har der været møder hele tiden hvor alle har været med. Der har været flere møder hver uge, så har der været overordnede projekteringsmøder hvor man sikrer sig fremdriftperioden. Så kan der være detailmøder hvor man kigger på facader, så kommer der en enkelt ingeniør fra os af og snakker med arkitekten. Så kan det være nogle materialemøder hvor … kommer og skal se nogle materialer. Der er masser af møder undervejs.

JB: Var der nogle elementer undervejs der er blevet ændret sent i processen, både arkitektoniske og teknologiske.

MH: Noget som du synes kunne være relevant at highlighte.

AF: Nej ikke fra vores fag, altså alle konstruktionerne er pakket ind. Man kan ikke se dem længere, så hvis man ændre en stålbjælke fra en type til en anden, er det jo ikke noget der betyder noget. På installationerne, der står man bare inde i en skakt og skal have noget varme frem. Der har selvfølgelig også været ændringer, men ikke noget af betydning. Hvor røret står kan være ligegyldigt, bare det virker. Så fra vores side har der ikke været nogle ændringer der betyder noget synes jeg.

JB: Ole sagde at de arbejdede rigtig meget med at få stigningerne til at virke, er det noget i også har arbejdet meget med?

AF: Ja det er jo os der har frembragt stigningen, der er jo en konstruktion nedenunder der giver stigningen. Der er simpelthen så mange niveauspring i det hus så det er helt vildt, det er fuldstændig vanvittigt.

MH: Hvad var de største problemer under projekteringen?

AF: Det er et relativt simpelt hus, der er ikke noget svært i huset. Det der er den største udfordring, det er størrelsen. Alt bliver stort, der er mange tegninger, der er meget af alting, det er det man skal holde styr på. Det er også derfor, at det at lave stigningen det er ikke noget problem. Det er bare alle de koter der er, hvis man forestiller sig at normalt laver et vandret snit i stueetagen, så passer det i den ene ende, men ikke i den anden. Det at tilrettelægge sine tegninger er besværligt. Så det er størrelsen på byggeriet der gør det hele omstændigt.

JB: Var der noget der overraskede jer undervejs?

AF: Alle niveauspringene kom lidt bag på os, vi brugte mere energi og tid på det end vi havde regnet med. Det var meget omstændigt.

JB: Det virkede til at det har været en ret stabil proces og der har været stor enighed, men var der nogle gange uenigheder om mål og midler i projektet?

AF: Jeg kan ikke huske det, vi har givetvis været uenige om nogle ting undervejs, det kan næsten ikke undgås, nogen vil have det på en måde og nogen på en anden, men jeg kan ikke huske at det har ført til hverken skænderier eller uenigheder, som har været mere end at man kunne tale sig frem til en løsning.

JB: Det er så det, hvordan løser man kontroverser på den måde?

AF: Nu er det jo tredje hus vi tegnede efter hinanden, hvor der sådan set var sammenhold om projektet, så man kan sige at vi kender hinanden. Vi vidste udmærket godt hvad BIG tegner og de vidste også godt hvordan vores projekt kom til at se ud. Så hvis vi var uenige om en løsning, satte vi os ned og fandt ud af hvordan det skulle se ud.

MH: Det lyder flot!

AF: Ja, det hjælper jo ikke noget at sætte sig over i hjørnet og surmule, det kommer der jo ikke noget ud af.

JB: Var der nogen materialer, produkter eller produktionsmetoder som var givet på forhånd, som i måtte tage udgangspunkt i?

AF: Det skulle jo være et betonelement hus, så den del var givet. Men ellers mener jeg ikke der var givet noget, ikke for vores fag.

MH: Er det præfabrikerede elementer eller er det insitustøbt?

AF: De insitustøbte konstruktioner, skal jo minimeres for at spare tid på byggepladsen også for pengenes skyld. Så hvis man skal tegne et hus, og det har vi skullet, vi skulle tegne et spændende hus til nogle billige penge, så skal man finde så simple løsninger som muligt. Det har sådan set været hele vejen rundt, alle omkring bordet har skullet løse den opgave. Men derudover har vi ikke haft nogen bindinger som sådan. Det er jo det gode ved sådan et samarbejde, alle sidder om det samme bord. Projektudvikleren, arkitekt og vi sidder der og så sidder vi og diskuterer ansvar, om der er råd til det om der ikke er.

JB: Det er også et specielt sted bygningen ligger, det sydlige Ørestad, der er ikke så meget der. Har der været nogen kontekstuelle krav eller miljøhensyn i skulle tage stilling til?

AF: Mange, det var jo sådan at grunden derude, det var ikke en man bare kunne få, man kunne ikke gå ud og købe den, du skulle søge om at få lov til at købe den. Alle grundene i Ørestad Syd blev udbudt på en gang.

JB: Af kommunen?

AF: Af Ørestadsselskabet. Så skulle man søge om som konsortium at få lov til at købe grunden. Og der var det at vores gruppe søgte om at købe grunden, og vi skrev vores ansøgning at vi gerne ville købe den største grund, og helt mod syd, så man havde udsigt udover Fælleden.

JB: Så det gjorde i sådan set i samarbejde med BIG og Høpfner?

AF: Det gjorde vi, BIG, Høpfner, St. Frederikslund, Dansk Oliekompagni. Så blev der tilknyttet en tænketank, som var nogle forskere, kunstnere og nogle idé historikere, som skulle sætte sig ned og skrive et koncept for det hus der skulle bygges. Det koncept det fik vi som ingeniører og arkitekter og så skulle vi lave et hus. Og der var selvfølgelig nogle bindinger på grunden. Der er højdegrænseplanen, som er en binding, der måtte bygges op til to tårne så vidt jeg husker, på en max højde på 50 meter, grundplanen var givet. Der skulle gå en passage igennem. Og derudover skulle man lave en model, som Ørestadsselskabet skulle have ud og godkende, en karréplan nærmest. Så der var mange bindinger, der er mange bindinger i lokalplanen i området.

JB: Er det normalt i er med så tidligt? At i er med til at byde på en grund, eller er det normalt at der er nogen pengemænd der byder og så kommer i med senere?

AF: Vi er med jævnt tit vil jeg sige. Det er jo på det tidspunkt man kan se om der er en forretning eller ej, og der er oftest brug for ingeniørinput, er det svært at fundamentere der osv.

MH: Har i også været med i investeringen, eller er det bare St. Frederikslund, Høpfner og Dansk Oliekompagni.

AF: Dansk Oliekompagni og St. Frederikslund, det var pengefolkene bagved. Så Høpfner er projektudvikleren, det er dem der har udtænkt det her bagved.

MH: Så det var ikke Høpfner der havde investeret i VM-husene og Bjerget?

AF: VM-husene, der var Høpfner med til at investere, Bjerget var Dansk Oliekompagni. Men det er den samme gruppe.

JB: Så i er ikke med i investeringen?

AF: Nej.

JB: Siden i har været med i de to forrige huse, har der da været nogle problemstillinger hvor i har kunnet trække på de erfaringer i har gjort jer tidligere?

AF: Jo flere huse man laver sammen, jo bedre kender man jo hinanden, og jo lettere går det næste gang. Man skal f.eks. ikke først sidde og finde ud af hvordan arkitekten arbejder og hvordan developeren arbejder. Man er ligesom inde i en rytme. Vi ved hvad vi får og så er det lettere at forholde sig til det.

JB: Har i som firma haft nogle professionelle ambitioner med et projekt som det her. Er der nogle særlige værdier eller retninglinier som har spillet ind i forhold til projektet?

AF: Det er jo alle ingeniørers drøm at få lov til at lave et spændende projekt, et projekt på forsiden, det er jo egentlig derfor vi er blevet ingeniører. Det er jo ikke for at lave en enkelt lille bærende væg eller en bjælke et eller andet tilfældigt sted, det er jo sådan nogle huse her der er sjove, det er det vi brænder for som ingeniører. Det er det vi har forsøgt hos Moe & Brødsgaard at dreje vores hoved mod, det er lige præcis sådan et marked, hvor husene er spændende, meget arkitektede. Vi brænder for at lave sådan nogle huse. Det er i vores gener.

JB: Så i er meget godt tilfredse lyder det som.

AF: Vi er rigtig tilfredse. Helt bestemt.

JB: Er der noget der har været særlig interessant for dig, eller for jer?

AF: Det er jo det hele, at man kan få lov til at lave et hus som i den grad flytter grænser. For det første er det kæmpestort, for det andet synes jeg det er med til at flytte hele måden at tænke på med huse. Det er ikke bare en firkantet klods der ligger der som karré, det er noget andet. Det er superspændende at være med til. Der er hele tiden nogle ting som skal udfordres, vores bygningsreglementer osv. Når man tegner et hus som er så specielt, så er der hele tiden udfordringer som skal løses fordi det ikke bare er en traditionel vare man laver. Som eksempel da vi lavede bjerget, den skrå elevator, lige pludselig skulle arbejdstilsynet ind at kigge på den, og i arbejdstilsynets reglementer er der ikke nogen skrå elevator. Hvordan skal man så forholde sig til sådan en? Det er sjovt at være med til at skulle knække de nødder undervejs.

JB: Så i de her projekter har der været mere end hvad i er vant til af den slags?

AF: Der er pænt store ingeniørudfordringer, uden tvivl.

MH: Så det virker til at det har været et coolt projekt at være med til.

AF: Ja, det er et fantastisk projekt, jeg er meget stolt af det. Jeg benytter enhver lejlighed til at vise det frem.

MH: Er der noget relevant du vil tilføje som vi ikke har været inde over i forhold til det her projekt?

AF: Det at vi har lavet tre projekter efter hinanden, som jeg mener, har været med til at flytte Ørestaden til et sted hvor der er spændende huse, det er at der har været en gruppe hvor det er de samme mennesker der har arbejdet sammen. Vi har lært hinanden at kende rigtig godt, og vi har haft lyst til at lave spændende projekter. Vi har ikke set hinanden som modstandere, det har været en fælles opgave at få lavet et spændende hus til få penge. Processen har været meget, meget spændende.  Og BIG er en meget spændende tegnestue, for de arbejder ikke helt som andre tegnestuer. De er meget visionære og vil gerne flytte grænser, og det mener jeg helt bestemt de har gjort med det her.

JB: Det er i hvert fald et hus alle har en mening om.

AF: Det må man sige. Det er der jo ved næsten alle projekter.

JB+MH: Så vil vi sige mange tak.

AF: Det var så lidt, håber det kan bruges til noget.

MH: Absolut!