Aktører

Byggeriets aktører kan ses som en massebetegnelse for de påvirkninger der har evnen til at rykke et projekt i en bestemt retning.

Det er derfor ikke nok kun at se emner som arkitekter og ingeniører som værende aktører. Nogle af de mest bestemmende i størstedelen af alle projekter, er af ikke ”kødlig” karakter, f.eks. økonomi. Man kan derfor tage udgangspunkt i økonomi som den ”anden” aktør.

Men for at se økonomi som en aktør, bliver man også nød til at se den i forhold til noget, da økonomi ikke bliver styret af sig selv. Økonomien i dette eksempel skal ses som en form for dynamisk ramme, som ikke kun blev påvirket af de ”kødlige” aktører, som bygherre og arkitekter, men også af den samfundsaktuelle situation eller tilstand.

Eksempel:

Som udgangspunkt fastsatte Høpfner en ramme, som arkitekterne skulle forholde sig til, denne ramme blev udslagsgivende for hele bygningens udfærdigelse. Men denne økonomiske ramme ændredes da den økonomiske krise startede, og når økonomien ændrer sig, ændres projektet også automatisk.

I forhold til mange projekter som bliver organiseret efter en mere traditionel måde at tænke et projektforløb på, som en faseopdelt proces/produktion, har dette projekt været anderledes, da alle de mest markante aktører er blevet taget med  fra starten af, til udarbejdningen af grundmaterialet til projektet:

BIG: Arkitekter, æstetik og struktur (økonomiske ansvarlige for projektet).

Høpfner: Professionel bygherre, (økonomisk ramme for projekt)

Moe & Brødsgaard: Rådgivende ingeniører, funktion og konstruktion.

Entreprenører: producenter og fagentreprenører.

Kommunen: Staten, magten og lovgivningen

Ørestadsselskabet: Overordnet intention / vision for Ørestaden

Tænketank: Forskere, kunstnere, idéhistorikere

Igennem identificering af de ovennævnte aktørers rolle i projektet, kan en lang række diskussioner allerede ses blive rejst.

Nogle felter giver mening at diskutere sammen, funktion og lovgivning, udførsel og konstruktion, lovgivning og konstruktion mv. men samtidig findes også felter, som vi næsten ser som naturligt modstridende, f.eks. æstetik og økonomi.

Men alle er nødvendige at se på sammen som en helhed, for at kunne danne en diskussion mellem funktion, æstetik, lovgivning og økonomi som ender ud i en bygning.

Samtidigt er det også imellem disse sammenglidninger hvor kontroverserne opstår, de kan ikke undgås, man kan kun prøve at forudse og håndtere dem så tidligt som i processen som muligt, en metode som dette projekt er et godt eksempel på, for ved at belyse så mange aktørers roller så tidligt som muligt i projektforløbet, udvikles en kontrovers aldrig til mere end en uoverensstemmelse og ikke en konflikt.